Distancer: 5000 meter – halvmarathon

Elitegruppe: Bobler

Arbejde: Finance Accountant hos Lagkagehuset

”Under mit sabbatår i 2008 valgte jeg på en mørk vinteraften at binde mine Nike Free sko for at løbe en tur igennem Horsens by. En tur jeg blev bidt af og begyndte at træne to gange ugentlig på samme rute. Jeg havde hørt om et løb i Aarhus, som blev kaldt vinterløbet. Her deltog jeg på 5 km distancen og jeg blev nr.19 i tiden 19.43 min. Det overraskede mig, at jeg var blandt top 20. Her startede det hele. Jeg flyttede til København for at studere i 2009 og året efter meldte mig ind i en løbeklub. Her fik jeg min første træner og træningen blev tilrettelagt efter mine mål. Det gik hurtig og jeg løb nogle rigtige gode tider på banen. Jeg flyttede til Aarhus i 2017 og skiftede til AGF Atletik, hvor jeg blev bidt af træningsmiljøet og det høje niveau. Det motiverer mig at være blandt så dygtige løbere og vi har det altid sjovt til træning og konkurrencer. Siden jeg kom til AGF Atletik har jeg sat flere personlige rekorder – det tegner godt for de kommende år”

Største løbsoplevelse: Der er ingen tvivl – det er Valencia Halvmarathon 2018. Efter en rigtig god træningslejr i Kenya var jeg lidt spændt på hvad jeg kunne løbe. Vi havde svære vejr forhold under løbet og havde ikke nogen fornemmelse undervejs hvordan vi lå i forhold til tidsplanen. Men jeg følte mig flyvende og kunne trykke hele vejen. Jeg løber rigtig godt de sidste kilometer mod mål og får løbet min hurtigste 5 km split. De sidste meter mod mål kan jeg se min tid og der står 1.08.28 min. Og jeg råber af glæde. Det var den vildeste oplevelse og så i selskab med min holdkammerat Mikael Johnsen

Herudover var det en stor oplevelse, at vinde DM hold sølvet på 10 km i 2017 med Jens Søndergaard og Esben Hornum

Links:
statletik.dk

Personlige rekorder:
5000 m: 15.08.37 (2017)
10 km: 31.20 (2016)
Halvmarathon: 1.08.28 (2018)