GRATIS KLUBTILBUD – FYSIOTERAPEUT ESBEN SØNDERSKOV

I AGF Atletik søger vi altid at skabe de bedste rammer for vores medlemmer. Det gælder både de ”friske” medlemmer, men det gælder også for de medlemmer som døjer med en eller anden form for skade. Som løber er man udsat for hård ensformig belastning, hvilket betyder en øget risiko for at opnå en skade. I AGF Atletik skal der være mulighed for at man fortsat kan være en del af vores fantastiske træningsmiljø, selvom man måske er ramt ind i en skade.

Vi har allerede en masse dygtige trænere, som har erfaring med skader og som kan give gode råd til behandling af disse. Men vi ved også at det kan være svært at bruge den nødvendige tid på den enkelte løber, samtidig med at man skal stå for at få gennemført en fællestræning.

Derfor har klubben tilknyttet fysioterapeut Esben Sønderskov, som er til stede på stadion hver tirsdag kl. 17.00-19.30.

Man kan tage fat i Esben umiddelbart inden tirsdagstræningen, og som det første, når man kommer tilbage til stadion efter opvarmningen. Dette tilbud er gratis og gælder alle klubbens medlemmer.

Esben er tilknyttet på frivillig basis og drevet af hans store passion for atletik. Han arbejder som fysioterapeut med idræts- og fodpatienter hos Regionshospitalet Silkeborg og er i gang med at uddanne sig til idrætsfysioterapeut.

Rabat på akupunktur

AGF Atletik har indgået en samarbejdsaftale med René Guldberg, der har virksomheden Guldberg akupunktur. Der gives 10% rabat på alle behandlinger for medlemmerne af AGF Atletik.

Hos Guldberg Akupunktur har du mulighed for at få akupunktur samt andre behandlinger inden for traditionel kinesisk medicin.

Desuden tilbydes fysiologisk massage.
René er uddannet på Akupunktur Akademiet i Aarhus og er RAB godkendt.

Se mere på Renés hjemmeside

Gratis tilbud – Klublæge ved Mads Karlsson

Jeg vil hermed gerne tilbyde AGF atletik mit virke som klublæge. Idrætsmedicin er min store interesse, og da jeg i januar 2013 blev færdiguddannet som læge, ønsker jeg masser af erfaring inden for området. Jeg laver forskning indenfor idrætsmedicin for Idrætsklinikken, Aarhus Universitetshospital, samt skal opstarte forskning, ligeledes indenfor idrætsmedicin, sammen med reumatologisk afd., Aalborg Sygehus.

Det skal være sådan, at hvis folk har nogle skader, så kan de enten få set på det til klubtræning eller de kan også komme hjem til mig, såfremt de lige mailer til mig i forvejen.
Så kan jeg undersøge, komme med min vurdering, og rådgive dem i næste skridt. Såfremt der er brug for medicin, vil jeg kunne lave en recept.
Jeg vil gerne tilbyde dette først og fremmest grundet, at det er min store interesse at arbejde med idrætsmedicin. Jo flere skader jeg får set og jo flere jeg får undersøgt des bedre læge, bliver jeg. Derudover kan jeg bruge det som relevant erfaring i min uddannelse til diplomlæge indenfor idrætsmedicin, hvor jeg skal have været tilknyttet en idrætsforening gennem to år.

Med venlig hilsen

Mads Karlsson

mail: mads.m.karlsson(a)gmail.com

Massage

Massage udbydes af massør Klaus Hansen. Klaus behandler på kiropraktisk klinik i Højbjerg, Oddervej 89. Han kan kontaktes på telefon 28 91 47 50.

Åbningstid for atleter:

– tirsdag 8-16
– onsdag 8-12
– torsdag 8-10

Pris: 150kr pr halve time

Som alternativ til Klaus har vi også lavet en aftale med Birgitte Bjøreng, som bl.a. udbyder massage og akupunktur.

Læs mere om Birgitte Bjørengs behandlinger på hendes hjemmeside:

Bjørengklinik

Birgitte giver 10 % rabat til alle AGF-medlemmer på akupunktur, fysioterapi, massage og pilates.

Klinik for manuel medicin

Klinik for manuel medicin

Du har ligeledes mulighed for at komme til osteopat, hvis  der er behov for  det.

En session koster 450 kroner.

Læs mere om  behandlingsformen: Klinik for manuel behandling