Bliv en del af AGF Run Club – hvor fællesskab og hygge går hånd i hånd med sportslig udvikling.
AGF Run Club er for dig, der både ønsker sociale aktiviteter og struktureret træning – uden at det handler om at være den hurtigste.
Vi har opstart tirsdag d. 16. september – og du kan løbe med gratis t.o.m. 1. november.
Træningen foregår sammen med AGF Atletiks seniorafdeling tirsdage og torsdage kl. 17.30 samt lørdage kl. 9 fra vores klubhus på Observatoriestien 1B.
Her vil du blive mødt af vores AGF Run Club-kaptajner, som tager godt imod dig, inden dagens træning.
I løbet af året træner vi blandt andet op til en række af Aarhus Motions løb på 5 km-, 10 km- og halvmaraton-distancen. De fleste løb er inkluderet i medlemskabet.
Der vil også være mulighed for at deltage i forskellige sociale aktiviteter fra fællesspisning efter træning til den årlige julefrost.
Du kan træne med AGF Run Club gratis t.o.m. 1. november – herefter kræver det kontingentbetaling som alle andre medlemmer i AGF Atletik.
Du er altid velkommen til at møde op og træne med et par gange for at se, om AGF Run Club er noget for dig.
Følg AGF Run Club på Instagram
Vi træner tirsdag og torsdag kl. 17.30 og lørdag kl. 9.00. Træningen varer typisk 1 ½ time til – 2 timer.
Træninger startes altid med 15-20 minutters fælles opvarmning fra klubhuset på Observatoriestien 1B Aarhus C.
Herefter løber vi intervaller, en tempotur eller en rolig tur i skoven. Du får adgang til den fælles træningsplan, som opdateres ugentligt.
Som medlem har du mulighed for at deltage i forsk. løb enten gratis eller med tilskud – bla. Aarhus Motions fire Vinterløb, DM 10 km, Aarhus City Bestseller Halvmaraton og VM i halvmarathon i København i 2026.