Primær distance: 3000 m og 5000 m
Elitegruppe: International sub-elite
Beskæftigelse: Tandlægestuderende på AU
Største løbsoplevelse: I 2015 var jeg en del af det danske juniorhold, der vandt EM bronze i Hyères i Frankrig. Det var stort, at vinde over nationer som bl.a. Frankrig, og vi sikrede samtidig Danmarks første medalje i mesterskabet siden 1997. Derudover vandt jeg i 2017 guld ved NM i cross for junior piger, og i starten af 2018 løb jeg PR på 3000 m i Uppsala i tiden 9.23.34, da jeg repræsenterede Danmark ved Nordenkampen. Det er alle sammen store løbsoplevelser, som jeg bestemt vil huske glad tilbage på.
Personlige rekorder:
3000 m: 9.23.34 (inde, 2018)
5000 m: 16.34.62 (ude, 2018)
Danske rekorder:
3000 m P16: 9.54.90 (inde)
3000 m P17: 9.51.99 (inde)
Primær distance: Marathon, halvmarathon og 10 km.
Elitegruppe: Nordisk Elite
Beskæftigelse: Studerer Medicin på Aarhus Universitet.
Største løbsoplevelse:
Min bedste performance var til EM cross i 2016, hvor jeg havde et rigtig godt løb og kom ind på en 19. plads i U23 klassen. Min største oplevelse er dog uden tvivl VM cross i Aarhus 2019. Det havde været et stort mål at kvalificerer mig til VM som senior-løber over en længere periode og på trods af stor modgang lykkedes satsningen. Mesterskabet blev løbet kun 3km fra min hjemby og der var derfor en masse familie, venner og bekendte som tilskuere. At løbe mod nogle af verdens bedste på ens rigtige hjemmebane og så ovenikøbet have et godt løb gjorde dagen helt speciel. Det vil jeg aldrig glemme.
Personlige rekorder:
5000 m: 13.51 (2023)
10 km: 28.41 (2022)
Halvmarathon: 1.02.18 (2024)
Marathon: 2.11.22 (2023)
Primær distance: 5000m
Elitegruppe: Nordisk elite
Beskæftigelse: Sabbatår – revisoruddannelse til september
Største løbsoplevelse: Til 1500 m i Watford 2017. Det var på alle tænkelige måder en vanvittig tur. Jeg skulle til min nevøs barnedåb i Aalborg om søndagen, og det var lidt af et puslespil at få logistikken til at gå op, for jeg VILLE løbe om lørdagen, hvor jeg var kommet i elitefeltet i Watford. Jeg endte med at booke en billet fra Heathrow-Amsterdam med afgang kun 75 min efter løbsstarten i Watford. Fra Amsterdam skulle jeg videre til Aalborg næste morgen. Alle klukkede over det, og sagde det var umuligt, men de endte med at få sig en lang næse. Jeg husker det som en helt igennem vanvittig dag. Jeg vinder heatet i ny PR på 1500 m, 3.45.07, men får først min tid at vide i taxien på vej mod lufthavnen. Jeg fortæller taxachaufføren, at han skal træde sømmet i bund i bedste filmstil. Jeg suser gennem verdens travleste lufthavn stadig iført singlet, splitshorts og startnummer og ender med at sidde på min plads i flyet under 50 min efter, jeg har krydset målstregen. Under 2 timer efter løbet sidder jeg i Amsterdam lufthavn. Dagen efter ankommer jeg til barnedåben som den første i kirken. Det var en helt surrealistisk oplevelse.
En anden stor oplevelse var min 800 m tid i Randers. Jeg havde egentlig indstillet sæsonen – med alt hvad det indebærer – og havde slet ikke regnet med at løbe en hurtig tid. Alligevel løber jeg 1.50.35 på Randers stadion i et løb uden mellemtider. Det var også en ret vild oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.
Personlige rekorder
1500m: 3.38.69 (2020)
3000m: 7.56.53 (2021)
5000m: 13.42,34 (2024)
10 km landevej: 29.10 (2023)
Primær distance: 1500 m
Elitegruppe: International Sub-elite.
Beskæftigelse: Medicinstuderende
Største løbsoplevelse: Jeg har været så heldig at have været på flere sjove og spændende træningslejre igennem min løbekarriere. Det har givet mig nogle oplevelser, som jeg aldrig kommer til at glemme. Hvis jeg skal nævne nogle enkeltoplevelser, skal det nok være EM og VM i cross. Det var virkelig fedt at stå på startstregen med de andre danskere og føle sig som et hold. I en enkeltmandssport som atletik er det en helt særlig oplevelse.
Personlige rekorder:
800: 1.51.56 (2019)
1500 m: 3.41.32 (2019)
3000 m: 8.03.95 (2019)
5000 m: 14.00.39 (2019)
Distancer: 5000 meter – halvmarathon
Elitegruppe: Bobler
Arbejde: Finance Accountant hos Lagkagehuset
Største løbsoplevelse: Der er ingen tvivl – det er Valencia Halvmarathon 2018. Efter en rigtig god træningslejr i Kenya var jeg lidt spændt på hvad jeg kunne løbe. Vi havde svære vejr forhold under løbet og havde ikke nogen fornemmelse undervejs hvordan vi lå i forhold til tidsplanen. Men jeg følte mig flyvende og kunne trykke hele vejen. Jeg løber rigtig godt de sidste kilometer mod mål og får løbet min hurtigste 5 km split. De sidste meter mod mål kan jeg se min tid og der står 1.08.28 min. Og jeg råber af glæde. Det var den vildeste oplevelse og så i selskab med min holdkammerat Mikael Johnsen
Herudover var det en stor oplevelse, at vinde DM hold sølvet på 10 km i 2017 med Jens Søndergaard og Esben Hornum
Personlige rekorder:
5000 m: 15.08.37 (2017)
10 km: 31.20 (2016)
Halvmarathon: 1.08.28 (2018)
Distancer: 3000 meter, 5000 meter, 10 km og halvmaraton
Arbejde: Apoteker hos Aarhus Universitetshospital
Største løbsoplevelse:
Det var en stor oplevelse at løbe 14.19 til DM 5000 meter i 2017. Efter at have trukket feltet i 12 omgange måtte jeg desværre se mig slået til sidst. Men tiden og følelsen undervejs har givet mig troen på, at jeg vinder næste år.
Dertil var det fedt at vinde H.C. Andersen-halvmaraton i tiden 1.06.25. Jeg var syg dagen inden løbet med opkast og feber, hvorfor jeg ikke troede at jeg ville kunne løbe denne tid.
Personlige rekorder:
5000 meter: 14.19 (2017)
10 km: 31.29 (2016)
Halvmaraton: 1.06.25 (2017)
© 2025 AGF Atletik – Designet af Auxo.dk – Privatlivspolitik