På initiativ af sergent J.C. Jensen begyndte en håndfuld atleter i sommeren 1896 at dyrke atletik i AGF. Afdelingen er dermed en af de ældste i foreningen Aarhus Gymnastik Forening af 1880 og samtidig også en af de ældste atletikafdelinger i Danmark.

De første år

Stangspring var første disciplin på afdelingens program. Fire springstænger blev anskaffet og ti deltagere mødte op.

Herefter udviklede afdelingen sig hurtigt, og en lang række øvrige discipliner kom til – vel at mærke kun for mænd. Medlemskab for kvinder blev først tilladt i 1945.

AGF Atletik fik sin første danske mester i 1917. Det var landsholdsudøveren Carl Boesen, der vandt DM i trespring med 12.99m. I 1955 fik AGF Atletik sin første kvindelige danske mester. Grete Hinge vandt DM i længdespring med 5.26m.

I 1948 deltog AGF’eren Herluf Christensen ved OL i London på 800m-distancen. Han havde kvalificeret sig ved at blive nr. 2 i en landskamp mod Norge. I det indledende heat i London var han imidlertid meget uheldig, da han blev løbet ned af grækeren Marobi og brækkede det ene ben.

Storhedstid

I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne var det AGF’s herrer, der dominerede atletikken i Danmark. Med kasterne Kaj Andersen og Erik Fisker i spidsen fik AGF et væld af danske mesterskaber. Det var dog ikke kun kasterne, der tog medaljer. Klubben havde mange gode løbere i disse år.

Det var også i denne periode, at AGF Atletik bragte en af atletikkens store personligheder til landet – newzealænderen Arthur Lydiard.

Lydiard fungerede som træner i AGF i et halvt år, hvorefter han tog til Finland og trænede den finske langdistanceelite, heriblandt Lasse Viren, som vandt OL på 5.000 og 10.000 m. i 1976.

Nyere tid

Inden for de seneste 10-15 år har AGF Atletiks kvindegruppe været dominerende i det danske atletikmiljø. Med løbere som Nina Thysk Sørensen, Sidsel Rasmussen, Lene Duus, Ida Fallesen, Maria Sig Møller og Louise Laursen er adskillige danske mesterskaber og medaljer af både guld, sølv og bronze hevet i hus.